Beskrivelse og hjælp til alkoholisme
Vi er alle udmærket klar over sygdommen alkoholismes grundlæggende destruktive karakter. Den påvirker sit menneskelige offer på krop og sind, følelserne og sjælen. Af natur er den dødelig.
Vi ved, at den ikke kan helbredes, men den kan standses.
Mange hundrede tusind alkoholikere har i løbet af de sidste 50 år standset deres sygdom og lever et lykkeligt, nyttigt og ædru liv. Men en af de store tragedier på dette område er imidlertid den kendsgerning, at mange alkoholikere får det godt en tid, og så begynder de at drikke igen.
Alkoholikeren er som regel intelligent, dygtig og har ofte succes i sit arbejde. Men han/hun har også store ambitioner. Vi ser, at han/hun er følsom, ensom og anspændt. Han/hun er også umoderne på en måde, som bevirker en virkelig afhængighed. Men han/hun optræder måske på en selvstændig måde for at benægte denne kendsgerning.
Han/hun benægter også, at han/hun er ansvarlig for følgerne af sin opførsel. For at han/hun kan opføre sig på den måde, må andre gøre det muligt for ham/hende. Alkoholikeren har fundet ud af, at alkohol får ham/hende til at føle sig bedre tilpas.
Det er typisk for en alkoholiker, at han/hun i starten af “karrieren” tåler alkohol bedre, end dem, han/hun er i selskab med. Længere henne i forløbet er det ham/hende, som først bliver fuld, falder i søvn eller optræder meget beruset, selv om han/hun drikker det samme som resten af selskabet.
En alkoholiker oplever ikke længere det samme løfte, som de første drinks plejede at give, og som er grunden til, man synes, det er behageligt at få et par genstande. Som alkoholiker tager man de første drinks for bare at komme på højde med situationen, hvad man så ikke er ret længe, inden man optræder påvirket.
En alkoholiker opfatter som regel ikke sig selv som afhængig af alkohol. Selv om hans/hendes venner, kolleger og familie måske prøver at tale om det, benægter han/hun, at der overhovedet er et problem. Det er derfor, det er så svært at hjælpe en alkoholiker.
Benægtelsen er hovedproblemet for en alkoholiker. Før han/hun selv indser, at han/hun har et problem, kan ingen hjælpe.
Alkoholikeren erklærer overfor sine omgivelser, at der ikke er nogen, der kan fortælle ham/hende, hvad han skal gøre, det skal han/hun nok selv bestemme. Dette gør det vanskeligt for familien at tale om drikkeri og følgerne deraf. Selv når drikkeriet åbenlyst skaber alvorlige problemer, vil han/hun simpelthen ikke diskutere dem. Det er som at tale for døve ører. Ingen synes at høre efter, hvad andre siger. De siger hver for sig et og gør noget andet.
Det er derfor nødvendigt at forstå alkoholismen. At studere alkoholismen alene, læse en videnskabelig forklaring om sygdommen eller lytte til familiens beretninger om elendighed og ulykke er kun en lille del af dramaet.
Sygdommen har taget kontrollen i den afhængiges liv og grundet sygdommens karakter og det udprægede benægtelsessyndrom, er det yderst sjældent, at den afhængige kommer i behandling på eget initiativ eller gør det frivilligt. Drivkraften mod helbredelsen er derfor, at pårørende eller andre end den afhængige selv skal tage initiativ og vise handlekraft ved at tage kontakt til et behandlingscenter.
Kun herved får den afhængige mulighed for at begynde at arbejde med sin sygdom.
Den afhængige adfærd i relation til familie og øvrige omgangskreds er reduceret til en adfærd, hvor den afhængige er passiv tilskuer til sit eget liv og distancerer sig følelsesmæssigt fra sin familie og omgangskreds.
Hvorfor bliver man alkoholiker?
Børn af alkoholikere eller anden dysfunktion i familien har betydelig større chancer for selv at få et misbrug end børn, som er vokset op i “normale” familier, hvor der har været et moderat alkoholforbrug.
Man ved, at arvelige faktorer spiller en rolle. Det påvirker naturligvis børnene at se deres forældre drikke alkohol.
40 % af alle, som er i alkoholbehandling, er selv vokset op i et hjem, hvor der er alkoholproblemer.
Hvornår er man alkoholiker?
- Når man vælger alkohol frem for andre ting
- Når alkohol begynder at fylde rigtig meget på en dag
- Når ens tanker og tid drejer sig om alkohol
- Når man begynder at lyve om, hvor meget man drikker
- Når man begynder at gemme alkoholen for sine omgivelser
At drikke for meget og at drikke for ofte er ikke et spørgsmål om valg, det er det første tegn på alkoholisme.
Gentagende benægtelse, at skjule flasker og ved at drikke alene afslører hvor vigtig en faktor, alkohol er blevet for alkoholilkeren, det hjælper ham/hende til at kunne føle sig bedre tilpas. Efter en eller to drinks kan han/hun ikke stoppe.
For lige at gentage, hvad benægtelse handler om, skal jeg sige, at alle alkoholikere oplever benægtelse, og jo mere syge de er, jo kraftigere vil de benægte deres sygdom. Af alle forvirrende aspekter omkring alkoholismen, er den mest forvirrende af dem alle, hvorfor et menneske vil nægte, at han/hun er dødsyg og afslår enhver form for hjælp?
For alle andre synes alkoholikerens benægtelse at slå fast, at han/hun er løgnagtig, stædig, stridbar og psykologisk ude af balance og med et dødsønske så stærkt, at der kun er lidt eller intet som helst, man kan gøre for at hjælpe ham/hende.
Når man bliver rask:
Det er kun ved at acceptere og tage ansvar for eksistensen af ens alkoholisme, først da kan man begynde at blive rask, livsduelig eller ædruelig og begynde at etablere forhold, der lader dem flytte uden for dem selv.
Virkelig accept af og erkendelse af ens alkoholisme tvinger den afhængige til at søge hjælp uden for sig selv.
Det første skridt i ædruelighedsprocessen er accepten af den dobbelte personlighed, som afhængigheden skaber. Ved at acceptere de to sider af deres afhængighed kan de oftest skabe en dør, som åbner udad, så der kan skabes sunde relationer. Det befrier dem for skam.
I ædrueligheden må personen tage komplet ansvar, såvel for selvet som for den indre afhængighed. Ved at acceptere og erkende de adfærdsmæssige sider af afhængigheden og derefter forstå og holde øje med den afhængige logik, kan den afhængige begynde et ædru liv. Ædruelighedsprogrammet understreger vigtigheden af at være fuldstændig ærlig over for sit eget selv.
Det er vigtigt, at du søger hjælp, hvis du har et alkohol problem. Her på denne hjemmeside vil du kunne finde alle de oplysninger, du har brug for.
AA telefonrådgivning: 70 10 12 24 (alle dage kl 8 – 24)
AA mødeliste
Du er også meget velkommen til at ringe til mig på 28 45 11 53, så vil jeg henvise dig til et behandlingssted.