Få 'Optimal Sundhed'

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Husk at udfylde.
Close

Power Uge Hesselet 2014 evaluering

Hesselet 2014 – Power uge 31, Stilhed & Nærvær

I slutningen af juli 2014 rejste LC-Life coaching sammen med 17 kursister til hyggelige luksuriøse Hotel Hesselet på Fyn.

IMG_0050

Her er evalueringer fra nogle af kursisterne:

Nu fatter jeg hvilken selvtilfredshed og arrogance, der har holdt mig oppe, men også lukket mig for kærligheden. Denne uge på Hesselet har givet mig værktøjer til at tage ansvar og til at se min fortid og min andel deri på en ny og healende måde, så jeg kan leve mit liv forlæns med forståelse og kærlighed til mig selv og til andre.

Hotellet med alle faciliteterne, svømmehal, behandlingsrum, den fine forplejning, de skønne omgivelser og den aldrig svigtende sol var en perfekt ramme for en til tider smertende proces – der var healing at hente i skoven, i havet, i maden, i søvnen og i friheden hver eftermiddag, hvor eftertænksomhed har kunnet få det lærte til at bundfælde sig.

Lotte – du er en født leder med en åndelighed, der hjælper alt i din nærhed til at folde sig smukt ud.
Thor – du har en forfriskende, kærlig måde at give på. Du giver ikke bare en løsning, men en metode til selv at løse med – det rækker langt ind i fremtiden. Du bærer dit navn med rette, stærke kriger.
Liselotte – du er en varm og god person, flot at du kan være så fleksibel og jonglere med de forskellige terapeutiske værktøjer – soul flow, NLP etc – helt uden at man mærker det – frem mod et skønt, healende resultat.

Mathias var bare så utrolig positiv, åben og afvæbnende, at jeg måtte elske ham med det samme. Hans bidrag vil være en kæmpe gevinst for enhver terapeutisk forsamling. Yoga i teori og praksis, tantra i teori og praksis vil være formidabelt. Min eneste bekymring vil være, om der er tid og plads til den store mundfuld på en uge.

– I

fbbegiv_400b

Jeg priser den dag, jeg fandt ud af at Lotte eksisterede. Det , at hun selv kender smerten på sin egen krop og sjæl og så kommer ud på den anden side, med så stor og rummelig en kærlighed og entusiasme, det er ufatteligt, samt en energi der overstiger selv de bedste Tour de France ryttere. Jeg mangler i virkeligheden ord for, hvad det har gjort for mig.
Jeg startede med 2 weekend seminarer og nu altså terapi-ugen, som har været bestilt i 9 måneder og jeg glædede mig som et lille barn.
Mine forventninger til min egen proces og helbredelse overstiger min vildeste fantasi med en trillion. Lotte startede med at sige, at hun ville garantere , at vi alle ville komme forandrede herfra; alt andet var ikke en mulighed.
Hold nu op. Det er faktisk ubeskriveligt, hvad der er sket for mig i denne uge og hvad jeg har fået med i denne uge. Jeg kan kun sige:
Jeg er kommet hjem.
Jeg er lykkelig uden grund.
Min største dybfølte tak til dig Lotte og dit helt fantastiske dygtige team Lise-Lotte og Thor som har bidraget så meget til min proces – og samlede mig op, når jeg faldt.
Du er en engel.
Min engel
Knus, kram og kærlighed
Helle

fbbegiv_400b

Min uge her på Hesselet har været en forrygende udvikling til lige præcis det jeg har brug for, for at blive sat fri i sandheden.
Den råde tråd i kurset har været godt, fordi forløbet har været at jeg har fået åbnet op stille og roligt fra proces til proces.
Jeg har kunnet rumme smerten, angsten, flugten og overvældelsen af kærlighed, fordi at Lotte er den hun er, og Lise-Lotte med sin fantastiske ro og det hun kan, og Thors måde at være på, gør at jeg har følt mig fuldstændig tryg og har haft tillid til min proces.
Så jeg er bare dybt taknemlig.
Jeg har også været med på Mallorca hvor min proces åbnede sig op til at kunne være her på Hesselet helt 100% i min egen krop og være egoistisk.
Disse omgivelser på Hesselet har gjort det meget lettere at være i et godt flow.

– Dorrit

fbbegiv_400b

Spændt af forventning mødtes jeg med medkursisterne for 6 dage siden. Til at begynde med var det meget grænseudvidende at skulle tilvænne sig en anderledes og til tider langhåret form for gruppearbejde – og terapi. Det at skulle dele historie med så mange fremmede personligheder om så private ting var meget svært. Jeg var de første 3 dage voldsomt rastløs og havde svært ved at finde den indvendige ro. Efter flere dages gåture uden ord, 2 måltider om dagen uden ord, morgenmeditation, aftenhypnose samt en masse badeture, socialt samvær og lange løbeture i eftermiddagens fritimer, skete der en pludselig forvandling. Jeg fandt en mere rolig dyb vejrtrækning og på trods af, at jeg i hver eneste hypnose og meditation faldt i søvn, så har jeg alligevel fået meget ud af det. Der skete noget meget specielt under aftenhypnosen på 3. Dagen, hvor vi i fælles hypnose fik fyldt lokalet med vidt forskellige følelser – undervejs var jeg for det meste i en fryd af glæde, men på et tidspunkt bliver jeg så berørt af 2-3 andre i lokalet, som er inde i en dyb form for smerte som en del af deres proces. Det var en følelsesmæssig stærk oplevelse og et fælles gennembrud. I dagene efter oplever jeg en markant forskel i mit indre. Uro blev til indre ro, rastløsheden forvandlede sig til en befriende fornemmelse. Ikke mindst bemærkede jeg, at min vejrtrækning var blevet dybere. Vi har undervejs delt sorger, historier, glæder, gråd, omsorg og en stor mængde kærlighed blev pludseligt forløst som en fælles synergi. En fantastisk oplevelse at kunne rumme det hele i samvær med andre på samme rejse.
De uforudsete ting der sker i livet, kan vise sig også at ske på en uges kursus. I dette tilfælde må jeg konstatere, at ugens overordnede tråd: ”De ting der skal ske, de vil ske”. Dette har indenfor de sidste dage af kurset vist sig at være min turkise ledetråd. Den åndelige vejviser vil finde vej for mig og jeg er beæret og stolt over at være deltager på denne rejse, samt over at have fået genskabt tilliden og genvundet kærligheden til mig selv.

Liselotte: En meget givende session, som er anbefalelsesværdig for andre.
Thor: Jeg har haft fornøjelsen af flere sessioner med EFT og det har hver eneste gang skubbet mig videre i min proces. Thor forstår at mixe det seriøse med en tvist af sort humor.
Lotte: Er uden tvivl en fantastisk inspirerende personlighed og favner bredt.
Alle 3 har I fra start af givet mig tryghed til igangsættelse af et godt kursus, hvor vi hver især har taget ansvar for vores eget liv og vores egen proces. Det har været en spændende gruppe at arbejde sammen med og jeg håber, at vores kursusfamilie er kommet for at blive. Vi kan lære meget af hinanden.

Jeg har haft en overvældende uge, både med mig selv ,og ved at se de andre udvikle sig. Jeg er ikke den samme nu, som da jeg kom for en uge siden. Jeg rejser hjem med et nyt syn på min fortid, nutid og fremtid., og jeg vil være jer evig taknemmelig for det der sket med mig. Der et kæmpe behov for det Lotte gør, og måden hun gør det på.. Jeg er taknemmelig for at jeg blev en af de udvalgte.

– L.F

fbbegiv_400b

En af mine styrker er at fatte mig i korthed. Lige præcis her er det simpelthen ikke muligt for mig, med få ord at få hele denne uge/terapirejse med alle de indtryk, den overvældelse af indtryk, kærlighed, varme, udvikling, læring af mig selv, andre mennesker, grænsesætning, plads til mig, accept, anderkendelse og en milliard andre ord, til at blive fyldestgørende i en kortfattet udgave.

Hvad jeg troede ikke var muligt BLEV muligt. Nemlig at få mit livs rejse. Få mit liv tilbage.

Ankomst til Hesselet er en stor overraskelse. Et hotel i fantastiske omgivelser, med alle de faciliteter man kan ønske sig. Deres mad er fortrinlig. Og værelserne er store og rummelige. Havudsigten er en nydelse over middel.

Ved ankomst bliver jeg modtaget at Lotte og Lise-Lotte med en energi og en imødekommenhed, der gør at jeg føler mig mere end velkommen med det samme.

Senere bliver jeg/vi mødt af endnu en terapeut (Thor), som med sin lune og humoristiske sans, inviterer til informationsmøde om Tapping terapi. Fagre nye verden for mig, men aldeles effektivt.

De engagerede terapeuters håndtering af alle kursisters behov er et så imponerende arbejde. Den evne at kunne håndtere alle 17 kursisters følelser er outstanding. Ingen blev glemt. Ingen kunne gemme sig, alt blev set, hørt og mærket , og oplevelsen af sikkerhed og tryghed greb om sig straks. Den rummelighed og den professionalisme, finde ikke andre steder. Punktum.

Noget af turen var naturligvis planlagt. Undervejs blev der ændret og tilpasset kursisternes behov. Den føling som terapeuterne havde for , hvor vi var følelsesmæssigt, var imponerende. Intet blev overladt til tilfældighederne.

De kompetencer der blev øslet af, den måde de forskellige situationer blev håndteret på…..ubeskrivelig fantastisk.

For hver dag blev jeg mere og mere overrasket. Faktisk havde jeg et ønske om, at denne rejse aldrig måtte få en ende.

Konceptet omkring stilhed ved maden, var meget provokerende på mig. Der gik nogle dage, før det gik op for mig, at jeg sansede, hvad det var jeg rent faktisk puttede i munden, for ikke at sige hvor meget.
Endnu ny opdagelse for mig.

I min forestilling om at kroppen kan skilles ad i overdel og underdel, måtte jeg komme til erkendelse af, at det ikke kan lade sig gøre. For at blive hel, må de to ting kombineres.
Et besøg af en fantastisk tantra massage instruktør, blev min begrænsede viden, og mine forestillinger sat på plads. Et fantastisk oplysende foredrag om virkeligheden af en sådan behandling. Alle fordomme forsvandt.
Bedst var hans personlighed, hans professionalisme og indstilling. Den nænsomhed, den kærlighed og evne til tillid er magisk. INGEN og slet ikke mig, havde forestillet sig, at jeg ville komme til at gøre brug af den mulighed. Men det kommer jeg til!

Min evaluering af denne terapi rejse er umulig at beskrive fyldestgørende. Det skal simpelthen opleves på egen krop og sjæl.

– SS

fbbegiv_400b

Min uge på Hesselet har været sindsoprivende i ordets bogstavligeste forstand. Jeg har mødt min angst og min sårbarhed, har lært at acceptere min angst og mig selv og min sårbarhed er ikke længere min svaghed som skal skjules, men er blevet vendt til min styrke.
Jeg startede den første dag med et stort angstanfald da jeg skulle fortælle lidt om mig selv og sluttede med at stå foran alle de andre kursister og fortalte om hvordan mit liv ville se ud når jeg har lært at sige fra. Det var en helt vild oplevelse og jeg har nu fået modet og troen på at jeg kan blive fri til at være den jeg er.
Det har været så lærerigt og fantastisk at være sammen med de andre kursister, de har haft en stor andel i, at jeg er nået så langt som jeg er.
Jeg har været rigtig glad for den terapi og undervisning der har været og den dag vi havde yoga var jeg i mit es og håber, at yoga kan blive en større del af terapirejsen en anden gang.
Jeg er fyldt med taknemlighed og glæder mig til at fortsætte med at blive den bedste udgave af mig selv.

– PB

fbbegiv_400b

Ugen på Hesselet har været en tranformerende rejse. Det har absolut ikke været nemt. Det har mildest talt været en rutsjetur i et hav af følelser og tanker.
Jeg havde lukket mig selv inde i en smertende ensomhed, hvor der ikke var meget kærlighed til mig selv. Med gruppesamlinger, opgaver, undervisning, fri snak, individuel terapi og en lille smule tid til refleksion fik jeg et glimt af lykke. Omgivet af alle de dejlige mennesker i gruppen er jeg blomstret op. Jeg har genfundet kærligheden til mig selv og jeg har lært at række ud til andre mennesker. Jeg har taget de første små skridt ud af min medafhængighed og jeg sidder med en følelse af at nu kan verden bare komme an! Jeg skal ud og engagere mig, være social og afprøve alle de nye teknikker. Samtidig skal jeg have en respekt for mine egne grænser og den proces som er i gang.
Omgivelserne har været fantastiske og har helt sikkert været med til at gøre udbyttet større. Fantastisk mad, dejlig strand og smuk natur. Det har været mit livs hidtil bedste beslutning og jeg er slet slet ikke færdig med at udvikle mig.
– SNO

fbbegiv_400b

Ugen på Hesselet har for mig været helt unik og livsændrende. Det er store ord, men ikke desto mindre min oplevelse. Min oplevelse skyldes flere ting. For det første gav turen, på grund af støtte fra Lotte, Thor, Lise-Lotte og de øvrige deltagere, det muligt for mig at mærke mine følelser igen, i stedet for at flygte fra dem. Det blev gjort muligt gennem fordi jeg og de øvrige deltagerer fulgte et nøje og veltilrettelagt program bestående af meditation, silent-walks, hypnose, yoga og sund kost. Efterhånden som jeg mærkede efter kunne jeg finde ind til mig selv og begynde at mærke de mønstrer som jeg ellers flygter fra i en travl hverdag. Det var en hård proces, men en proces jeg ikke ville have været foruden. Belønningen kom, i form af erkendelser af hvorfor jeg nogle gange opfører mig som jeg gør og hvorfor mit indre barn nogle gange er nødt til at reagere voldsomt, for at blive hørt. For det andet skyldes min oplevelse, at jeg efter at have erkendt mine mønstre, fik kæmpe støtte til dels at acceptere mine mønstre, dels at forholde mig til hvordan jeg kan ændre min adfærd. Som en del af den støtte blev jeg udfordret på mine egne overbevisninger og presset til at tage ansvar for de overbevisninger jeg har bygget op i mit sind, for at retfærdiggøre mine adfærdsmønstre. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre tur – jeg vil til hver en tid anbefale andre at give sig selv denne oplevelse. Sidst men ikke mindst har jeg lært nogle fantastiske mennesker at kende, som jeg kan række ud til efterfølgende, og som ved hvad jeg mener når jeg siger at kærligheden smelter alle forhindringer i vores liv.

– P.E.

Comments are closed.